ENS SOKKER GØR HVEREN DIN MORGEN MERE OVERSKUELIG ELLER DIT LIV MINDRE RODET

Overskriften beskriver, hvor midt vedkommende, alle hverdags morgener ret præcist. Jeg har hverken overskuddet eller tiden til at bekymre mig om ens strømper eller om hvorvidt der er huller i dem, eller ej. En typisk morgen for mig går på, at stirre sammenkneben på min telefon, for at tjekke de sociale medier – måske er det i virkeligheden bare for at have en undskyldning, for at blive under dynen en smule længere. Herefter trasker jeg ud på toilettet, for at gøre business og for at gøre mit ansigt og jeg selv mere jordiske at kigge på. Morgenmaden bliver indtaget med dybe suk, og en vred stirren ud i mørket, udenfor vinduet. Jeg hader efterår, men jeg er vild med stearinlysene i selv samme vindue om aftenen. Herefter laver jeg madpakke, hvis jeg har tid og hvis jeg vi har noget i køleskabet der virker bare en smule indbydende; boller og kyllingpålæg er the shit på min madpakke.

Min morgen er tæt pakket og jeg vil helt ærligt hellere bruge lidt længere tid under dynen, sammen med min kæreste end at skulle bruge et kvarter på at lede efter strømper der matcher. Der er alligevel ingen der kommer til at se dem – før jeg smider skoene på skolen.

Forskellige strømper er også en form for livsstil.

FØRSTE SKOLEDAG

Tidlig, tidlig. 5.45.
Der er ingen morgenmad i lejligheden – selvforskyldt og bestemt, overhovedet ikke gennemtænkt eller på nogen anden måde besluttet med god samvittighed. Betegnelsen for dette må være dovenskab, og bevares, det var det.
Morgenen føles ikke tung, som de fleste andre, måske fordi nervøsiteten og spændigen så småt er ved at melde deres ankomst. Den fraværende morgenmad bliver skyllet væk med iskold vand. Dagens make up bliver lagt – on point. Det er sgu alligevel godt timet, at jeg formåede at undlade det daglige prik i øjet med mascaraen. Well done. Tak. Håret.. Er langt og ustyrligt. Dvs. kort i en sådan længde, at det hverken sidder, ligger eller gør noget som helst andet, end bare at være brændpunktet for irritation. Tøjet kommet på, det sidder hvor det skal. Super. Morgenkys bliver tildelt og udleveret. De gule Vans kommer på og aldrig har jeg været så farvestrålende som i dag. Første dag som sygeplejerskestuderende, så kommer man sgu da i blå, sort og gul, flasher alle sine tatoveringer og sit grå, grå (ustyrlige) hår.

Turen går til toget.
Der er fart under fødderne, og højt musik i ørene. Jeg er i god tid. Jeg var i god tid – indtil min skæbne blev lagt i hænderne på DSB. 15 minutter senere en planlagt ankommer vi til Vejle og eneste mulighed er at tage bussen, selvom planen var at gå. Ved skolen bliver vi mødt af tutore i pinke trøjer. Skansen er lagt.
University Collage Lillebælt, sygeplejerske uddannelsen, 2016-2020.

UDFLYTNING, INDFLYTNING OG TETRIS KASSER

Vi er flyttet ind i vores nye lejlighed ? og de sidste *BOXIT flyttekasser er så småt på vej i kælderen. Vi er så småt kommet på plads, selvom der stadig mangler en hel del ting, før jeg føler, at vi er nået hele vejen.. Men, så igen; kommer man nogensinde helt på plads?

I hvert fald mangler vi stadig, at få hængt billeder og hylder op. Samtidig mangler vi en form for opbevaring i køkkenet, en sengeramme, at sætte TV op i soveværelset ? hvis det overhovedet skal op, at få lavet multimøbel til Elias? værelse, at få nogle nye gardiner og at få malet loftet ? hvis det skal males!

Selve flytningen gik smertefrit, da flyttekasserne holdt sindssygt godt og det at smide det hele på en trailer i bedste tetris-form, var en leg, da vi have både min mor og lillebror til at hjælpe med alle de mange kasser og Mikkels mor og mormor til at hjælpe med rengøringen i den gamle lejlighed ? som blev overtaget 14 dage efter vi forlod den. Der har været ubeskriveligt meget fart på, både fra vores side, men også fra tidligere udlejers side.
Alt i alt super dejligt og ikke mindst befriende, så vi ikke skulle stå med to huslejer i maj!

Den nye lejlighed er 63m2, så det er en ret stor opgradering fra de tidligere 43m2! Den gamle lejlighed blev pakket ned i 23 flyttekasser + mine egne fra min tidligere lejlighed, som var omkring fem. 28 flyttekasser fra to lejligheder ind i en? Det virkede uoverskueligt, men vi klarede det og som sagt er kasserne efterhånden blevet tømt og er ved at finde deres plads i kælderen ? hvis du står og skal til at flytte, så klik på linket og se om ikke BOXIT skulle kunne hjælpe dig med en håndfuld robuste tetris-letvægts flyttekasser!

*Indeholder affiliate

 

LØRDAGSTRÆLS, VASKETØJ OG MANGLENDE MOTIVATION

Det er lørdag. Jeg er alene hjemme, i en lejlighed hvor intet er kommet helt på plads: Internettet har endnu ikke fundet sin vej hertil ? og det kommer ikke før d. 21. Sengen ligger stadig på gulvet, fordi der endnu ikke er bygget en ramme til den. Mikkel er i Brørup og udsigterne til selskab, med andre end mig selv, er lange. Mulighederne er begrænsede, når man bor alene for en weekend og ikke har bil. Derfor har jeg gjort flg.: Vasket tøj, hængt tøj op. Tømt og fyldt vaskemaskine. Hængt Mikkels studenterhue op. Redt seng og rodet i kasser. Lavet indledning til den engelsk aflevering jeg har for til min fødselsdag. Lavet morgenmad. Skrevet opskrifter ned og ledt efter søm i en alt for rodet værktøjskasse. Jeg forstår ikke hvorfor mørket endnu ikke er brudt frem; jeg har været oppe siden kl. 9. – det må da snart være tid til at gadelygterne bliver tændt, eftersom kl. er 11. 43!

Den her lørdag må være den kedeligste til dato. Jeg har absolut ingen motivation til noget, overhovedet. Selvom der er en halv million afleveringer der skal laves og en fernisering som skal planlægges og færdiggøres.

PLANLÆGNING , FLYTNING OG KLARGØRING

Mit tøj er fyldt med maling, mine strømper vender med vrangen udad, min hud er intet andet end ulækker, mine øre er fyldt af The Minds of 99 og så kunne mit hår godt bruge en omgang tørshampoo. Lejligheden er pakket ned og består ikke længere af vægge, men af papkasser i loft højde og planter der venter på et nyt hjem.

Kaffen brygger og gør luften tyk af min absolutte yndlings morgen-duft. Mikkel sover endnu, da natten i går blev lang, pga. maling af det nyt soveværelse + entré. Planen for i dag lyder nogenlunde ens med den i går – mere maling på væggene og specielt i ansigtet og på tøjet. Det eneste der er anderledes fra i går er, at vi flytter alt vores lort i dag! Min søde mor, lillebror og kammerat kommer senere, for at hjælpe os og jeg glæder mig så meget til både at se dem og til at få flyttet vores ting!

Senere i dag, når roen engang falder over os igen, skal jeg have tegnet videre, så jeg kan nå at få lidt flere tegninger færdige til ferniseringen d. 21. april, kl. 18, på Kolding Bibliotek. Der er forresten en hel side i Uge Avisen ang. nettop denne – hvis det kunne have interesse.

12986685_10208861257876200_1458718506_o

AFBLÆS FLYTNING

Vi har, lagt om længe, fundet den helt rigtige lejlighed. Massere af plads, have, lækkert køkken, terrasse, plads til os alle sammen, stuk, trægulve – der er ikke noget at sætte finger på. Udover det fact, at mission flytning af midlertidigt afblæst. Det betyder, at vi måske ikke har noget sted at bo fra på fredag

Flytningen er der midlertidigt afblæst, ikke for good, bare med et par dage, heldigvis. Det betyder at vi har brugt fire dage på at pakke alle vores ting i flyttekasser, i troen om at vi skulle flytte mandag-tirsdag. Så nu da planerne er ændret og al planlægning absolut er ude af vores kontrol, har vi besluttet at få det bedste ud af den situation vi står i; papkasser, pastiskposer og BOXIT-flyttekasser til halsen, fødselsdag og fernisering inden for 11 dage, en dreng i weekenden og hele vores liv pakket ned og labelet.

Vi har derfor, i samråd med hinanden, besluttet at vi finder vores julelyskæde frem, sætter den op, laver en frugtskål, får noget iskoldt at drikke – og så bygger vi os fandme et fort! Det bliver skide godt, og så kommer det til at have indbygget tv!
Personligt glæder jeg mig pisse meget. Planerne er ændret og det er pisse surt, og jeg er mest af alt, latterligt skuffet og ked af det, men hvordan skulle et fort ikke kunne rette op på det? Et fort, er i min ordbog, bedre end at skulle slæbe kasser ned fra 2. sal.

MANDAGS TRÆLS

Følelsen af, at natten har været for kort og alt for rodet. Når man vågner før vækkeuret ringer og håber på, at kl. ikke er mere end 04 ? realiteten er, at kl. er 6.50 og du skal op. Følelsen af intethed overtager din krop og du søger tillflugt under din dyne. Hulen under madrasen virker som et oplagt safeplace. Tanken om at du om lidt skal ud i kulden, have tøj på og gå el. cykle til skole virker en smule urealistisk og frem for alt, uoverskuelig. Klam. Til sidst får du hevet din røv ud over sengen. Ødelagt og træt. Weekenden virker som én stor illusion.

Du er oppe. Alting virker stadig uoverskueligt. Du pakker din taske; bøger, mapper, computer? Din lader er væk. Du tager afsted uden. Lort.

Du tager overtøj på og pakker dig ind ? kulden skal absolut ikke trænge igennem. Kulden smadrer dit ansigt og frosten river din hud af i små bidder; én efter én. Du trækker dit halstørklæde op så det dækker det meste af dit ansigt. Din hætte er trukket langt ned over dit hoved og det danner, sammen med dit halstørklæde, en vinter-burka. Dine headphones sidder latterligt dårligt i dine øre og prøver på at danne en form for musik, men det lyder allermest som vind i en højtaler.

Kl. er 7.47 og du ved at du med 100% sandsynlighed kommer for sent. Du er ligeglad ? det er mandag og du er indstillet på at klare dig igennem, uden at stresse og uden at lade dig irritere (ret meget). Alle lyskryds er røde. Flere biler kommer faretruende tæt på og du overvejer flere gange om føreren af bilen har tænkt sig at holde for dig ? eller om denne har tænk sig at køre dig ned, for derefter at køre videre. Upåvirket.

Du møder ind. Folk irriterer dig allerede. De snakker for meget og din computer mangler batteri.

Fucking mandag. Fucking træls mandag.