Følelsen af, at natten har været for kort og alt for rodet. Når man vågner før vækkeuret ringer og håber på, at kl. ikke er mere end 04 ? realiteten er, at kl. er 6.50 og du skal op. Følelsen af intethed overtager din krop og du søger tillflugt under din dyne. Hulen under madrasen virker som et oplagt safeplace. Tanken om at du om lidt skal ud i kulden, have tøj på og gå el. cykle til skole virker en smule urealistisk og frem for alt, uoverskuelig. Klam. Til sidst får du hevet din røv ud over sengen. Ødelagt og træt. Weekenden virker som én stor illusion.

Du er oppe. Alting virker stadig uoverskueligt. Du pakker din taske; bøger, mapper, computer? Din lader er væk. Du tager afsted uden. Lort.

Du tager overtøj på og pakker dig ind ? kulden skal absolut ikke trænge igennem. Kulden smadrer dit ansigt og frosten river din hud af i små bidder; én efter én. Du trækker dit halstørklæde op så det dækker det meste af dit ansigt. Din hætte er trukket langt ned over dit hoved og det danner, sammen med dit halstørklæde, en vinter-burka. Dine headphones sidder latterligt dårligt i dine øre og prøver på at danne en form for musik, men det lyder allermest som vind i en højtaler.

Kl. er 7.47 og du ved at du med 100% sandsynlighed kommer for sent. Du er ligeglad ? det er mandag og du er indstillet på at klare dig igennem, uden at stresse og uden at lade dig irritere (ret meget). Alle lyskryds er røde. Flere biler kommer faretruende tæt på og du overvejer flere gange om føreren af bilen har tænkt sig at holde for dig ? eller om denne har tænk sig at køre dig ned, for derefter at køre videre. Upåvirket.

Du møder ind. Folk irriterer dig allerede. De snakker for meget og din computer mangler batteri.

Fucking mandag. Fucking træls mandag.

Jeg har fri om en time. Tirsdag føles lang og den minder mest af alt om en mandags tirsdag. Gåturen hjem begynder – og den føles allerede lang. Derhjemme venter chips, sodavand, en stor sofa, massere af dyner, planter i lange baner og fire fisk. Og rod. Massere af rod. Rod jeg ikke gider at rydde op. Det bliver liggende. Opvasken står der stadig – den må også gerne blive stående. Det er meget. Den er kæmpe. Den bliver nok hvor den er.

Jeg vil hjem, overstå min gåtur, putte under tonsvis af dyner, putte, se film på min computer – Ghibli, eller Avatar The Last Airbender. Jeg skal absolut intet andet i dag end at lave mad til min kæreste, når han kommer hjem. Film, chips, cola, sofa, dyner og Mikkel – når han kommer hjem. Engang.

Passe på mig. Holde om mine dyner i deres grimme blomstrede dynebetræk. Nyde film, lunken Cola og lyden af ingenting. Slappe af, og vente med at stresse over ansøgningsfristerne til de videregående uddannelser, opvasken og rodet til en anden dag.