UDFLYTNING, INDFLYTNING OG TETRIS KASSER

Vi er flyttet ind i vores nye lejlighed ? og de sidste *BOXIT flyttekasser er så småt på vej i kælderen. Vi er så småt kommet på plads, selvom der stadig mangler en hel del ting, før jeg føler, at vi er nået hele vejen.. Men, så igen; kommer man nogensinde helt på plads?

I hvert fald mangler vi stadig, at få hængt billeder og hylder op. Samtidig mangler vi en form for opbevaring i køkkenet, en sengeramme, at sætte TV op i soveværelset ? hvis det overhovedet skal op, at få lavet multimøbel til Elias? værelse, at få nogle nye gardiner og at få malet loftet ? hvis det skal males!

Selve flytningen gik smertefrit, da flyttekasserne holdt sindssygt godt og det at smide det hele på en trailer i bedste tetris-form, var en leg, da vi have både min mor og lillebror til at hjælpe med alle de mange kasser og Mikkels mor og mormor til at hjælpe med rengøringen i den gamle lejlighed ? som blev overtaget 14 dage efter vi forlod den. Der har været ubeskriveligt meget fart på, både fra vores side, men også fra tidligere udlejers side.
Alt i alt super dejligt og ikke mindst befriende, så vi ikke skulle stå med to huslejer i maj!

Den nye lejlighed er 63m2, så det er en ret stor opgradering fra de tidligere 43m2! Den gamle lejlighed blev pakket ned i 23 flyttekasser + mine egne fra min tidligere lejlighed, som var omkring fem. 28 flyttekasser fra to lejligheder ind i en? Det virkede uoverskueligt, men vi klarede det og som sagt er kasserne efterhånden blevet tømt og er ved at finde deres plads i kælderen ? hvis du står og skal til at flytte, så klik på linket og se om ikke BOXIT skulle kunne hjælpe dig med en håndfuld robuste tetris-letvægts flyttekasser!

*Indeholder affiliate

 

PLANLÆGNING , FLYTNING OG KLARGØRING

Mit tøj er fyldt med maling, mine strømper vender med vrangen udad, min hud er intet andet end ulækker, mine øre er fyldt af The Minds of 99 og så kunne mit hår godt bruge en omgang tørshampoo. Lejligheden er pakket ned og består ikke længere af vægge, men af papkasser i loft højde og planter der venter på et nyt hjem.

Kaffen brygger og gør luften tyk af min absolutte yndlings morgen-duft. Mikkel sover endnu, da natten i går blev lang, pga. maling af det nyt soveværelse + entré. Planen for i dag lyder nogenlunde ens med den i går – mere maling på væggene og specielt i ansigtet og på tøjet. Det eneste der er anderledes fra i går er, at vi flytter alt vores lort i dag! Min søde mor, lillebror og kammerat kommer senere, for at hjælpe os og jeg glæder mig så meget til både at se dem og til at få flyttet vores ting!

Senere i dag, når roen engang falder over os igen, skal jeg have tegnet videre, så jeg kan nå at få lidt flere tegninger færdige til ferniseringen d. 21. april, kl. 18, på Kolding Bibliotek. Der er forresten en hel side i Uge Avisen ang. nettop denne – hvis det kunne have interesse.

12986685_10208861257876200_1458718506_o