Min søgen efter et navneskilt har været lang, dyre og mildeste talt træls.
Jeg læser til sygeplejerske og derfor er normen, at man bestiller sit udstyr, dvs. ur, lommebeskytter og ikke mindst navneskilt fra sygeplejerbutikken, men da både deres kvalitet er dårlig, deres kundeservice intetsigende og slet ikke behjælpelig, besluttede jeg mig for, at finde et andet sted at handle.

Jeg fald over Skiltmax.dk og fandt ud af hvor billigt mit skilt kunne blive, ift. alle de andre steder jeg havde prøvet. Bestillingen var lige til, nem af finde rundt i og så var mulighederne for design helt perfekte og slet ikke lige så alm. og kedelige som de andre sider jeg havde undersøgt. Det var helt oplagt at jeg skulle bestille hos dem, og resultatet blev flg. for sølle 66,- med forsendelse. Den er derudover hurtigt fremme!
Personligt er jeg ret vild med det!

Overskriften beskriver, hvor midt vedkommende, alle hverdags morgener ret præcist. Jeg har hverken overskuddet eller tiden til at bekymre mig om ens strømper eller om hvorvidt der er huller i dem, eller ej. En typisk morgen for mig går på, at stirre sammenkneben på min telefon, for at tjekke de sociale medier – måske er det i virkeligheden bare for at have en undskyldning, for at blive under dynen en smule længere. Herefter trasker jeg ud på toilettet, for at gøre business og for at gøre mit ansigt og jeg selv mere jordiske at kigge på. Morgenmaden bliver indtaget med dybe suk, og en vred stirren ud i mørket, udenfor vinduet. Jeg hader efterår, men jeg er vild med stearinlysene i selv samme vindue om aftenen. Herefter laver jeg madpakke, hvis jeg har tid og hvis jeg vi har noget i køleskabet der virker bare en smule indbydende; boller og kyllingpålæg er the shit på min madpakke.

Min morgen er tæt pakket og jeg vil helt ærligt hellere bruge lidt længere tid under dynen, sammen med min kæreste end at skulle bruge et kvarter på at lede efter strømper der matcher. Der er alligevel ingen der kommer til at se dem – før jeg smider skoene på skolen.

Forskellige strømper er også en form for livsstil.

Tidlig, tidlig. 5.45.
Der er ingen morgenmad i lejligheden – selvforskyldt og bestemt, overhovedet ikke gennemtænkt eller på nogen anden måde besluttet med god samvittighed. Betegnelsen for dette må være dovenskab, og bevares, det var det.
Morgenen føles ikke tung, som de fleste andre, måske fordi nervøsiteten og spændigen så småt er ved at melde deres ankomst. Den fraværende morgenmad bliver skyllet væk med iskold vand. Dagens make up bliver lagt – on point. Det er sgu alligevel godt timet, at jeg formåede at undlade det daglige prik i øjet med mascaraen. Well done. Tak. Håret.. Er langt og ustyrligt. Dvs. kort i en sådan længde, at det hverken sidder, ligger eller gør noget som helst andet, end bare at være brændpunktet for irritation. Tøjet kommet på, det sidder hvor det skal. Super. Morgenkys bliver tildelt og udleveret. De gule Vans kommer på og aldrig har jeg været så farvestrålende som i dag. Første dag som sygeplejerskestuderende, så kommer man sgu da i blå, sort og gul, flasher alle sine tatoveringer og sit grå, grå (ustyrlige) hår.

Turen går til toget.
Der er fart under fødderne, og højt musik i ørene. Jeg er i god tid. Jeg var i god tid – indtil min skæbne blev lagt i hænderne på DSB. 15 minutter senere en planlagt ankommer vi til Vejle og eneste mulighed er at tage bussen, selvom planen var at gå. Ved skolen bliver vi mødt af tutore i pinke trøjer. Skansen er lagt.
University Collage Lillebælt, sygeplejerske uddannelsen, 2016-2020.