Her i eftermiddags satte Mikkel en kortfilm på. En genre der normalt overhovedet ikke tiltaler mig eller mit film-elskende hjerte. Normalt forbinder jeg kortfilm med Charlie Chaplin og hans latterlige stok. Noget jeg ikke helt er med på og noget, jeg egentlig mener, er fuldkommen unødvendigt, kedeligt. Dog gav jeg det et skud – og jeg blev betaget i en sådan græd, at jeg flere gange med revet så meget med, at jeg sad med tåre i øjnene og tænkte; ‘gør nu noget! kæmp for dine ord!’

Personligt er jeg selv vild med film, jeg er en sucker for ord og jeg er dybt afhængig af at skrive og af at danne og dreje sætninger i mit hoved. Jeg har skrevet siden jeg var lille, og jeg har altid forbundet det med en form for frihed. Jeg har skrevet på papir, i hånden, på skrivemaskine, med store fede tuscher og nu på min elskede MacBook. Jeg elsker ordene, sort på hvidt – og bøger. I min verden er det noget af det mest fantastiske, hvis de har noget at fortælle!

Anywho.
Det jeg ville vise jer var kortfilmen. Jeg er vil med den, så meget, at jeg ville ønske at det var en film! Hov, og så er det jo forresten en Oscar vinder!
Jeg håber, at I vil give den en chance! Skriv endelig til mig og fortæl hvordan I har det med den, og hvordan I oplever historien.

Tidlig, tidlig. 5.45.
Der er ingen morgenmad i lejligheden – selvforskyldt og bestemt, overhovedet ikke gennemtænkt eller på nogen anden måde besluttet med god samvittighed. Betegnelsen for dette må være dovenskab, og bevares, det var det.
Morgenen føles ikke tung, som de fleste andre, måske fordi nervøsiteten og spændigen så småt er ved at melde deres ankomst. Den fraværende morgenmad bliver skyllet væk med iskold vand. Dagens make up bliver lagt – on point. Det er sgu alligevel godt timet, at jeg formåede at undlade det daglige prik i øjet med mascaraen. Well done. Tak. Håret.. Er langt og ustyrligt. Dvs. kort i en sådan længde, at det hverken sidder, ligger eller gør noget som helst andet, end bare at være brændpunktet for irritation. Tøjet kommet på, det sidder hvor det skal. Super. Morgenkys bliver tildelt og udleveret. De gule Vans kommer på og aldrig har jeg været så farvestrålende som i dag. Første dag som sygeplejerskestuderende, så kommer man sgu da i blå, sort og gul, flasher alle sine tatoveringer og sit grå, grå (ustyrlige) hår.

Turen går til toget.
Der er fart under fødderne, og højt musik i ørene. Jeg er i god tid. Jeg var i god tid – indtil min skæbne blev lagt i hænderne på DSB. 15 minutter senere en planlagt ankommer vi til Vejle og eneste mulighed er at tage bussen, selvom planen var at gå. Ved skolen bliver vi mødt af tutore i pinke trøjer. Skansen er lagt.
University Collage Lillebælt, sygeplejerske uddannelsen, 2016-2020.

• Har jeg været med på mine to første vagter som samaritobservatør. Jeg glæder mig til at blive elev, så jeg kan være med til at behandle – bare en lille smule
• Har jeg været til terminsprøver og wow, hvor er jeg ikke imponeret over min egen indsats
• Har vi forhandlet lejlighed – med positivt udfald! *indlæg følger snarest
• Er det er alt for længe siden jeg sidst har bevæget mig ind på bloggen. Skamfuldt. Jeg elsker at skrive, og jeg har savnet det, så nu er jeg vendt tilbage i håbet om, at tørken har lagt sig
• Har Mikkel og jeg været sammen i snart ni måneder. Tiden flyver afsted, når man er så glad!
• Er vi begyndt at se Vikings og jeg er forelsket i både serien og alle dens karakterer
• Har jeg, traditionen tro, købt min egen fødselsdagsgave
• Er der 18 dage til min fernisering. Nervøs er ikke ordet
• Prøver jeg at omlægge min stil. Savner mere minimalisme
• Er jeg færdig med min første strikkeprojekt – og har påbegyndt det næste
• Er jeg startet på min ønskeliste til min fødselsdag
• Håber jeg på at kunne holde en fødselsdagsfest for hhv. familie og venner senere på sommeren
• Håber jeg ligeledes på at kunne holde en smule mere gang i bloggen
• Har jeg genfundet min kærlighed til neglelak og tegnerier
• Glæder jeg mig ufatteligt meget til den sidste weekend i maj!