THE STUTTERER

Her i eftermiddags satte Mikkel en kortfilm på. En genre der normalt overhovedet ikke tiltaler mig eller mit film-elskende hjerte. Normalt forbinder jeg kortfilm med Charlie Chaplin og hans latterlige stok. Noget jeg ikke helt er med på og noget, jeg egentlig mener, er fuldkommen unødvendigt, kedeligt. Dog gav jeg det et skud – og jeg blev betaget i en sådan græd, at jeg flere gange med revet så meget med, at jeg sad med tåre i øjnene og tænkte; ‘gør nu noget! kæmp for dine ord!’

Personligt er jeg selv vild med film, jeg er en sucker for ord og jeg er dybt afhængig af at skrive og af at danne og dreje sætninger i mit hoved. Jeg har skrevet siden jeg var lille, og jeg har altid forbundet det med en form for frihed. Jeg har skrevet på papir, i hånden, på skrivemaskine, med store fede tuscher og nu på min elskede MacBook. Jeg elsker ordene, sort på hvidt – og bøger. I min verden er det noget af det mest fantastiske, hvis de har noget at fortælle!

Anywho.
Det jeg ville vise jer var kortfilmen. Jeg er vil med den, så meget, at jeg ville ønske at det var en film! Hov, og så er det jo forresten en Oscar vinder!
Jeg håber, at I vil give den en chance! Skriv endelig til mig og fortæl hvordan I har det med den, og hvordan I oplever historien.