MANDAGSTÅGE

OG ALLIGEVEL

Nogle gange er jeg ked af at jeg ikke er nået længere end jeg er. Jeg er alligevel 21 år gammel ? lige om seks måneder er jeg altså 22 og stadig i gang med min HF. Mange af mine venner er i gang med deres videregående uddannelse og her sidder jeg ? i gang med en synopsis til en samfunds og historie opg. som jeg ikke er helt sikker på, at jeg faktisk forstår. Og alligevel.

Og alligevel er jeg nået langt. Jeg er vokset meget. Jeg har alligevel en hel del erfaring ? måske ikke når det kommer til skole og det at være boglig, men livserfaring siges at være en hel del vigtigere. Nogle gange. Ik??

Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil nøjes med et job jeg ikke sætter pris på; jeg vil have et job jeg glæder mig til. Hver dag.
Og alligevel, vil jeg være hurtigt færdig og i gang med arbejdslivet, men efter jeg er blevet ældre og har fundet ud af, at det der med at score 12-taller på linje, ikke er helt ligeså let som i folkeskolen, så var ideen om at køre en mere afslappet stil lidt mere tiltalende.

Jeg vil stadig rigtig gerne ud og arbejde. Jeg vil stadig rigtig gerne tage mig god tid og jeg vil stadig, absolut ikke, nøjes.

Jeg er alligevel kun 21 år gammel ? om seks måneder er jeg 22. Jeg har en vidunderlig kæreste og et dejligt hjem. Til sommer er jeg færdig med min HF, og så kan jeg endelig få min hue på, komme ud og få endnu mere erfaring. Dernæst kan jeg komme ud og rejse og når jeg så engang kommer hjem kan jeg forhåbentlig opfylde min egen drøm og blive jordemoder.

 

Men, der er længe, længe til.

337f20a693f3aacea212d283e78e6898

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

MANDAGSTÅGE